Annonce

Annonce

Kunder i grøntafdeling i Bilka

Ud over en kæmpe frugt og grønt afdeling kan Bilkas kunder gå på jagt i et bredt sortiment af vegetariske produkter. Derfor bliver kæden igen i år kåret som Årets Plantebaserede Supermarked. PR-foto: Bilka

Bilka er for andet år i træk kåret som Årets Plantebaserede Supermarked

Dansk Vegetarisk Forening roser Bilka for at gå foran med at lancere nye plantebaserede produkter.

Flere veganske produkter, mere økologi, bedre priser på plantebaserede produkter og bedre placering af veganske madvarer. Det er grunden til, at Bilka er blevet kåret som Årets Plantebaserede Supermarked – for andet år i streg.

Det er Dansk Vegetarisk Forening, der står bag kåringen på baggrund af deres årlige undersøgelse af det plantebaserede udvalg i danske supermarkeder. Formålet med undersøgelsen er at motivere alle supermarkeder til at forbedre deres plantebaserede udvalg.

”Vi er meget glade for at blive kåret som Årets Plantebaserede Supermarked igen i år. Det betyder meget for os, for vi arbejder hårdt på at have et stort udvalg af varer, så vi kan imødekomme danskernes ønsker – også dem, der gerne vil spise mere grønt. Vi håber, vi kan være med til at inspirere både danskerne og andre supermarkedskæder til at tænke mere grønt,” siger Mark H. Nielsen, der er direktør i Bilka.

Mange produkter og rimelige priser

I Dansk Vegetarisk Forenings årlige undersøgelse sammenlignes mere end 50 fødevarer på 111 parametre, og i år scorede Bilka højst med 82 point ud af 100. Sidste år lød scoren på 66,3, der også skaffede dem titlen som Årets Plantebaserede Supermarked i 2019.

”Bilka bliver Årets Plantebaserede Supermarked, fordi de scorer højt på flere parametre. Fx har de over 40 af de undersøgte produkttyper, de holder en rimelig pris og har økologiske varianter af flere af de plantebaserede produkter,” siger Jeanne Svalebech Jørgensen fra Dansk Vegetarisk Forening, der har været med til at gennemføre undersøgelsen.

Flere artikler fra samme sektion

Tre køkkener er nomineret til Kantineprisen

Tre kantiner kæmper om Kantineprisen, som går til det køkken, der kan levere på både smag, bæredygtighed og økologi.

07-05-2024 2 minutter Professionelle køkkener

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter Ildsjæle,   finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager